Om Christiania

1970'erne

1980'erne

1990'erne

2000+


Det intressante og tiltrukkende ved Christiania har altid været blandingen af kærlighed og anarki.
Christianias kamp har varet mere end 30 år og er der stadig den dag i dag, med målet om en beboerstyret by.
Det hele startede i 1969/70 hvor man begyndte at vælte plankeværket på hjørnet af prinsessegade/Refshalevej. Plankeværet bliver skiftevis sat op af militæret(og komunen) mens Christianshavnere river det ned igen.
i 1971 er sidste gang plankeværket bliver væltet, for der begyndte indvandringen af folk der ville skabe et nyt liv som var baseret på fællesskab og frihed.

1970'erne

Christiania bliver en politisk sag

christianiaindgang Politiet prøver flere gange at fjerne folkene, men må opgive fordi området er for stort og der er for mange tilflyttere. I stedet ender fristaden i Folketingssalen.
I 1972 indgår Christiania en aftale med Forsvarsministeriet om at de skal betale el og vand, for at de får et politisk stempel som ”socialt eksperiment”.
Allerede et år efter, i 1973 er der tale om at Christiania igen skal ryddes, efter der har været skift i regeringen.
Christiania får organiseret sig i mindre området med et lokalt selvstyre.
Hver har deres job i det selvfungerede samfund. Skraldeholder arbejder med affaldssortering mens smeden laver ovne ud ag gamle olietønder mens der opføres musikarrangementer på Loppen.
Christianias første år bliver præget af teater og politiske aktioner.
i 1974 stiller 12 små lister fra Christiania op i valgforbundet Valborgs Favn til kommunevalget. Valgborg vinder et mandat, og kvindelisten får det.
Da Tine Schmedes tager sit barn med til Borgerrepræsentationsmøderne og ammer barnet i fuld offentlighed, udskriger der sig et ramaskrig fra alle landets medier. Der arrangeres derfor en mega Barikadefest med deltagelse af mange kunstnere, politikere, teatergrupper, kende og ukendte bands med optog, feltgudtjenester, vagtparader, frontbio, visehus, børnefest, oplysningsboder, socialtpolitisk høring og solvognens ”oekingopera” i Den Grå Hal.
Senere rammer den første kortfilm om fristadens kamp det store lærred i en række biografer rundt om i danmark. Filmen hedder ” Lov & Orden i Christiania” og er filmet af Niels Vest.
Mod juletid vælger Julemandshæren fra Christianias Solvogn at gå rundt i byens stormagasiner i 5 dage og dele gaver ud. Julemændene bliver naturligvis anholdt, men billedet af politimænd der slår en julemand rammer alle landets aviser.

Rydningstrusler

I 1975 er der meget diskution mellem Københavns Kommune og staten omkring Christiania. Men folketinget beslutter til sidst at området skal ryddes senest d. 1 April 1976.

I mellemtiden er der sket meget på Christiania. Der er kommet fællesbad, børnehus, genbrug. Fællesbutikker og værksteder er vokset op mens Solovognen har travlt med at opføre Elverhøj i Den Grå Hal.
Eventyrforestillingen er med til at skabe opmærksomhed omkring fristaden og ender med at blive sæsonens største teatersucces i København med 40 udsolgte forestillinger.
Christiania mobilisere en bondehær fra Jylland til den kommende konfrontation med staten.
Der blev indspillet en plade som støtte til Christiania af en rockergruppe, med et enormt salgssucces.
Da det bliver d. 1 April, og det er deadline for at fristaden skal ryddes, sker der intet. Folketinget har i sidste øjeblik udsat rydningen af Christiania.
Det bliver i stedet lavet til en ”aprilsnar”.
I 1975 udgiver Nationalmuseet en bog omkring den alternative by i Christiania. En række kendte byplanlæggere og arkitekter taler begejstret omkring Christiania-ideen.
Her opføres for føste gang Juleløses Jul i Operaen, som siden er blevet en vigtig tradition som hver juleaften giver gratis mad til tusinde mennesker i Den Grå Hal.

Christianias Retsag MOD Staten

I 1976 anlægger Christiania sag mod staten for løftebrud.
Aftalen der blev lavet i 1973 omkring en idékonkurrence for områdets fremtidlige anvendelse er i 1976 endu ikke blevet udskrevet, og derfor mener christianitterne at beslutningen omkring ryddelse af området er et brud på løfterne der dengang blev givet.
Der organiseres en Regnbuehær og alle i Danmark bliver inviteret til at komme til Christiania, og mange tusinder møder op.
Retssagen skal forhindre en evt. Rydning. Men i 1977 taber Christiania sagen og der bliver anket til højesteret.
I 1977 arrangeres ”Kærlighed og Kaos” på Charlottenborg, og der bliver ryddet op og repareret på fristaden.
Her udsender Christiania sin egen støtteplade ”Vores musik” som er en præsentation af fristadens mange poeter og musikere.
I 1978 taber Christiania sagen ved Højesteret, og Christianis mobilsere igen.
Der skal skaffes hundredtusindvis af mennesker til forsvar for fristaden, og Christiania stiller endnu engang op til kommunevalg.
Christianialisten får en ny repræsentant i Borgerrepræsentationen, Thorkild Weiss Madsen, som hurtigt bliver kendt for sine taler mod boligspekulation og bulldozer-sanering.
Folketinget vedtager at der skal udarbejdes en lokalplan for området, og at stedet skal normaliseres. Det fremgår dog ikke hvordan eller hvornår.
Nye tusler
Politien har travlt med at indfange junkier og hashhandlere.
Her indtager Heroin for alvor også sin plads i Danmark.
Dette mærkes tydeligt i Christiania, hvor hashhandlen bliver større og antallet af junkier stiger.
Christiania forsøger at samarbejde med politiet om at få renset hashmarket for junk, men politiledelsen iværksætter i  stedet en kæmpe razzia mod hashpusherne.
Fristaden tager sagen i egen hånd og iværksætter nedtrapningen for junkier og aktioner mod junk-pushere.
I 1979/1980 kulminere det og der gennemføres en blokade mod kunken.
Junkierne på Christiania får valget om at trappe ned eller forlade stedet.
De pushere der bærer hårde stopper bliver udsmidt.
Selvom det er dystre år for Christiania, blomstre kulturen stadigvæk.
I 1981 sætter regeringen konsulentfirmaet Møller&Grønborg til at lave en fremtidig plan over anvendelse af området. Mens Christianitterne bygger op og om, anlægger haver, og får børn, forsøger konsulentfirmaet med en rapport der foreslår Christiania blvier udviklet til en forsøgsby med udstrakt selvstyre.

1980'erne

Konservativt hetz

christiania1980Landet får i 1981 en konservativ-liberal regering, og der opstår en voldsom hetz mod Christiania der starter i Sverige. Fristaden anklages for at være Nordens narkocentrum.
Herefter kommer der en lille periode, og Christiania går lidt i glemmebogen. Det giver fristaden tid og ro til at skabe nye kollektive arbejdspladser og arbejde på nogle af deres visioner.
I 1987 laver regeringen en ”handlingsplan med lovliggørelse af Christiania”, og der nedsættes en styringsgruppe der skal formidle kontakten mellem Christiania og myndighederne.

Loveliggørelse

Christianias værtshuse forsøger at forhandle sig frem til en bevilling, og det ender med, at værtshusene bliver lykket af politiet ved en stor aktion i begyndelsen af 1989.
Herefter får nogle værtshuse først en brugsretaftale med deres område, og derefter en individuel værtshusbevilling fra myndighederne.
Samme år vedtages ”Lov om anvendelse af Christiania-området” i folketinget.
Loven skal danne et retsgrundlag for en ”normalisering” af Christiania.
Planen dele Christiania i to delen. En Landelig del der skal renses for beboelse og en bydel, som på lovliggjort vis kan ekspermintere videre uden egentlige tidsfrister.
En stor aktion med Christinias kvinder i spidsen lukker den oprindelige hovedport med en mur og der bliver malet en gul streg i pusherstreet, der afgrænser hashhandlen dertil. Den øde Prærie bliver forvandet til et grønt område med legeplads, sportsbane og Carl Madsens brolagte handelsplads.

1990'erne

Besat af Politiet

C1990I September 1992 begynder Københavns politi endnu en kamoagne, der skal rense Christiania for hash.
70 politimænd overvåger Christiania døget rundt i de 18 måneder som kampangen varer. Dette føre til mange visitationer og irritation ved begge parter.
I 1994 er der et møde med forsvarsministeren og justitsministeren hvor der endnu engang trues med rydning af fristaden, hvis beborene ikke får styr på hashmarkedet.
Det ender i verdens første ”Hashstrejke”, da pusherstreet nedlægger alt arbejde i fem dage som protest mod narkopolitikken. Der bliver underskriftindsamlinger, støttedemonstrationer mod hårde stoffer og kampangnen Plant Et Frø går igang.
Verdenspressen og Justitsministeren besøger Christiania for at studere stedet. Efter demonstrationen opgiver politiet i lang tid at patruljere på Christiania.

Selvforvaltning

En af byens populæreste cafeer er lige nu Månefisken hvor der ikke bliver serveret alkohol.
Mennesker fra hele verden besøger, studere og bor på Fristaden.
I 1995 er der kommet så mange børn til i Christiania, at der bliver bygget en fjerde børneinstitution i området.
Nytår 1995 udtaler forsvarsministeren at christianitterne kan betragtes som mønsterborgere når det handler om at betale for offentlige ydelser.
Christianitterne går højt op i at Christiania er ordenelig og fremstår pænt.
Beboerne i Fredens Ark blev ramp af en svampeskade der løb op i millionklassen, men begynde flittigt at reparere.
Fristaden begynder at komme frem på nettet med www.christiania.org.
Langt over en million bruger har besøgt siden og Christiania har hurtigt kunne skabe et lokalt netværk med mere end 300 brugere.

Græsrodskulturen

I 1997 kommer Christianias egen valuta frem. En løn med værdi af 50 danske kroner. Christianiamønten kan bruges til handel i områdets butikker, virksomheder, barer, kultursteder, institutioner.
Christianias kulturforening holder en hashhøring, som bliver den mest omfattende diskution af hash- og hamppronlematikken i danmarkshistorien.
indtil 2001 bliver der afholdt 4 eksperthøringer, hvor høringen konkludere at politimænd, professorer, landmænd, forfattere, læger, dommere, kunstnere og mange andre ubetinget støtter en legalisering af cannabis.
Den Grå Hal er Christianias største kultursted. Og Bliver opdateret med 33 nye publikumstoiletter.
Løsningen er miljørigtigt, hvor urin sepereres og genbruges, mens handicaptoilettet fungere som et multtoilet.
Borgerlig regering vil ikke have Christiania
Der kommer en borgerlig regering til i 2001.
Venstre og konservative har støtte fra Dansk Folkeparti og ender med et solidt flertal. Der erklæres krig mod Christiania og for første gang i Christianias levetid er der et fjendtligt borgerligt flertal i Folketinget.
Som turiststrømmen vokser mod Christiania, og Fristaden bygger videre, bliver trafikken et problem i området. Derfor går Trakfikgruppen igang med at anlægge mere end 100 parkeringspladser i området.
I mens embedsmænd og politikere ånder Christiania i nakken med den snarlige lukning, tildeler Foreningen til Hovedstadens Forskønnelses sit diplom for 2003 til Christiania for bydelens lange og utrættelige bestræbelser på at skabe et alternativt botilbud. Samme år modtager Christiania desuden Kulturforening Græsrodsfondens jubilæumspris.

2000+

Lukningstrudsler og mobilisering

ClmDer kommer flere bøger frem skrevet af Christianias borgere, tidligere bebogere og journalister. Der kommer også en engelsk turistbog.
30 år efter Folketingets beslutning udskriver regeringens Christianiaudvalg en idékonkurrence om områdets fremtidige brug. Målet er at stoppe det sociale eksperiment så området kan bebygges og normaliseres. Samtidig fremhæver embedsmændene, at beboerne på Christiania generelt er fattigere, dårligere uddannet og mere arbejdsløse end resten af befolkningen.
Som et offensivt svar på regeringens hetz, udgiver en kreds af aktivister en status på selvforvaltningen gennem ti år. Rapporten ”Christiania på arbejde: Fra vision til virkelighed” dokumenterer, at selvforvaltningen fungerer og har skabt en velfungerende by med masser af fremtidsmuligheder.
I 2003 fejre Christianias deres fødselsdag ved at genåbne hovedindgangen, der åbnes desuden nye cafeer, alkoholfri omgivelser m.m
For at sidde med det beste kort i henhold til lukning af Christiania, vælger fristaden at fjerne deres hashboder i starten af 2004. Det forhindre dog ikke politi i at genneføre en massearrestation og patruljering, så Christiania endnu engang optræder som et besat område.
Politiet tilbageholder her en række beboere og varetægsfængsler dem i rekortlang tid.
Amnesty Internationals årsrapport kritisere endnu engang det danske politis brug af varetægtsfængsling.
Men for første gang i Christiania er den åbenlyse hashhandel væk.

Mod Fremtidens Mål

Bevar Christiania trøjer og andet merchandise bliver yderst populært og der oprettes mange støttegrupper omkring Christiania.
Der kommer en stor indsamling igang der ender i hundrede tusinder underskrifter på, at Christiania skal bevares som et socialt eksperiment og bevare sin selvforvaltning og de kulurelle værdier de så længe har kæmpet for.
De bakkes også op af Akademirådet for de Skønne Kunstner der mener de skal have lov til at leve og vise deres styrker og svagheder.  (http://www.christiania.org/info/christianias-historie/)
I dag bor der omtrent tusind mennesker på Christiania, som samtidig byder millioner af gæster fra hele verden velkommen, hvilket gør Christiania til en af Danmarks største turistattraktioner. Christiania driver fem børneinstitutioner, renoverer og udvikler 34 hektar blandet beboelse og grønne områder med fokus på økologi og bæredygtighed. Derudover huser Christiania et antal kulturelle institutioner, live scener, cafeer, restauranter, værksteder, kollektivt ledede virksomheder osv.
(http://www.christianiafolkeaktie.dk/christiania.php)

FONDEN FRISTADEN CHRISTIANIA

Fonden Fristaden Christiania blev officielt stiftet af skuespiller Anne Marie Helger på Christianias fyrre års fødselsdag d. 26/9 - 2011 

Fondens Formålsparagraf : 

§ 4.

FORMÅL:
Fonden har til formål at købe/eje og/eller leje eller på anden måde administrere Christianiaområdet, med henblik på at sikre Christianiaområdets fortsatte udvikling og beståen. Fonden kan samtidig medvirke til udbredelse af bæredygtighed og Christianiaområdets værdier og muligheder, jf. stk. 2-4, til andre såvel inden som uden for Danmarks grænser. 
Fonden har i forbindelse med sit virke og en yderligere administration af eventuelle tilstødende arealer, til formål at opretholde Christianiaområdet som et alternativt bolig- og erhvervsområde og et kulturelt socialt virkefelt med en socialt bredt sammensat beboergruppe. 
Fonden skal sikre, at driften af fondens areal sker på et såvel økonomisk som miljømæssigt bæredygtigt grundlag, og at de på området værende arkitektoniske og kulturbærende faciliteter i videst muligt omfang bevares og udvikles. 
Fonden kan derudover bl.a. fremme etableringen af alternative forsyningssystemer i samarbejde med de aktører som er hjemmehørende på Christiania. 
(www.christianiafolkeaktie.dk/fonden.php)